Bøger / skønlitteratur til børn

Pelle og Palle spiller fodbold


Beskrivelse


Billedbog. Hverdagsfortælling om to kaninunger, der spiller fodbold med en bæver, som er meget større og voldsommere end godt er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2003

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 10. apr. 2003

Billedfortællingen om Pelle og Palle er en lille, fredsommelig konflikt-historie for børn i børnehavealderen. Fortællingen foregår i den store og lidt farlige børneverden - væk fra forældrenes og institutionernes beskyttelse. Her møder de to kaninunger en stor, bister fyr, som gerne vil lege med dem, men kun på sin egen lidt voldsomme måde. Rigtig truende eller farlig bliver situationen aldrig, for de to kaninunger er afvæbnende i deres barnlige fjolleri, så den barske bæver bliver hurtig træt af dem. Børn i 3-5 års alderen vil sagtens kunne genkende situationen og de vil også have let ved at overføre dyrefigurerne til deres egen verden, og der kunne således sagtens være stof her til en relevant historie. Historien fanger imidlertid ikke rigtigt, for konflikten og dens løsning er hverken særlig overraskende eller tankevækkende, den fuser nærmest ud i ingenting. Sproget i fortællingen er klart og ligetil. De meget forenklede stregtegninger savner dybde og kraft og tilføjer ikke fortællingen nye dimensioner.