Denne bog henvender sig til de unge kvinder, der lider af spiseforstyrrelser, og til de pårørende.
Mille Eigard Andersen har tidligere skrevet Lad mig bare forsvinde : en anoreksipiges dagbog, 2008, hvor hun skriver om sit liv med anoreksi fra 1. g. til hun i slutningen af 20'erne udgiver bogen. I denne bog fortsætter hun sin dagbog. Hun er i bedring, er begyndt at spise og prøver at leve et almindeligt liv. Det fungerer i perioder, i andre slet ikke. Vi følger Mille i hendes hverdag, til familiefester, med kærester, hos psykologen, som er en stor hjælp for hende. Hun må hele tiden kæmpe med anoreksien, selv om hun nu ser "normal" ud. Og man aner, at der endnu er lang vej for hende. Bogen sluttes med afsnit direkte henvendt til den unge anoreksiramte. Hun giver råd, viser handlingsmuligheder, som kan hjælpe på vej. Dette afsnit indeholder plads til egne notater, men det skæmmer ikke bogen. Sproget er ligetil, bogen er skrevet af en ung kvinde til unge kvinder.
Bogen kan bruges af de samme lånere som Æblekinder, 2006 og Et liv med anoreksi, 2007. Og en placering sammen med Virkelighedens verden vil være naturlig.
Det er en fin bog om anoreksi, som måske kan få andre til at begynde en helingsproces, og måske kan få de pårørende til bedre at forstå det helvede, som anoreksilivet er.