Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvordan sneglen fik sit navn og sit hus


Beskrivelse


Under en solformørkelse sidder Snegl fast i et hul. Skovens gode fe hjælper ham op og giver ham samtidig både navnet Snegl og et hus på ryggen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2005

af

af

Tove Delica

d. 8. nov. 2005

Denne lille fabel er skrevet af chileneren Guzmán, der kom til Danmark for 30 år siden. I Vinbjergskoven bor der mange små dyr i fredelig sameksistens, bl.a. en lille langsom fyr, kaldet Snegl. En dag bliver det solformørkelse, og alle gemmer sig. Snegl er for langsom, og farer grædende vild i mørket og falder i et hul. Da det lysner igen, kan han ikke selv komme op. Den Gode Fe finder og følger hans spor, og beslutter at give ham 3 ting, nemlig navnet Snegl, slim, der sætter spor, så han ikke farer vild igen og et hårdt hus til beskyttelse og ly. Jeg synes desværre ikke, at det er en ganske vellykket bog. Den korte historie kommer ikke rigtigt i gang, er ikke særligt spændende, og når ikke at fange læseren, før den slutter. Gode illustrationer kunne have hjulpet, men de foreliggende er ikke gode. Det er 9 helsides fotos, der alle viser et stykke natur/skovbund i nærbillede, men de er uskarpe og mørke. På nogle af dem er der tegnet små dyr, uden det dog bliver bedre. Bogen kan læses op for børn fra 4 år, og selvlæses fra 9 år, men jeg tror deværre ikke, den kan interessere dem.