Bøger / skønlitteratur til børn

Hvorfor kan Hermann ikke lide maden?


Beskrivelse


Billedbog. Hermann kan ikke rigtig lide maden. Mon han kan få lov at få noget andet i stedet? Med oplæg til samtale og dukkespil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2011

af

af

Bodil Pedersen

d. 15. feb. 2011

Bøgerne henvender sig primært til pædagoger i børnehave og evt. børnehaveklasse.

Hermann-bøgerne er et supplerende trin-for-trin materiale. Her kan børn med hjælp fra voksne træne sociale færdigheder og få sat ord på følelser som sur, vred, overrasket, bange og lign. De enkelte bøger består af en lille fortælling beregnet til højtlæsning og samtale. Emnerne er helt almindelige hverdagsemner. Hermann kan fx ikke lide maden, eller Hermann bliver ked af det. Og hvordan reagerer de forstående forældrene så? De tilhørende illustrationer lægger sig tæt op ad fortællingens handling og anvender meget tydelige ansigtsudtryk. Desuden er der anvisning på et hyggeligt lille fingerdukkespil, der afspejler samme tema, men har dyr som personer. Desuden findes nogle spørgsmål til brug for den efterfølgende samtale.

Mig bekendt findes der ikke en samlet serie med udgangspunkt i samme familie som denne med både fortælling og inspiration.

De enkelte hverdagsfortællinger er lige-ud-ad-landevejen. De er sprogligt ukomplicerede og rummer mange identifikationsmuligheder. Fingerdukkespillet vil vække lykke - og evt. fjerne fokus fra barnet selv i første omgang. Det er tydeligt, at bøgerne skal bruges i en pædagogisk sammenhæng. Der er superenkle forsider med stor appel til aldersgruppen. For børn fra ca. 4 år og deres voksne - både hjemme og i institution.