Bøger / faglitteratur

Hvorhen, Europa? - EU og den nye forfatning


Beskrivelse


Bogen giver en kort historisk indføring i EU's udvikling og et overskueligt indblik i den aktuelle debat om Unionens fremtid og Konventets arbejde med den nye forfatning. Bogen gennemgår de vigtigste stridsemner i forfatningsteksten, så man kan forstå de grundlæggende problematikker og danne sig sin egen mening.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2003

af

af

Kent Skov

d. 11. nov. 2003

Endnu en bog blandt mange om EU-konventet og dets arbejde med det nu færdigtudarbejdede udkast til en fælles europæisk traktat. Bogen er tænkt som et diskussionsoplæg rettet specielt mod ungdommen, og tre unge politikere fra hhv. DSU, Junibevægelsen og VU har skrevet et fælles forord, der opfordrer unge af alle observanser til at gå ind i debatten af, hvad der ikke mindst kommer til at tegne deres fremtid i et nyt Europa. Bogen er opdelt i tre hoveddele: "Fra ruin til union" om EUs tilblivelseshistorie fra 2. verdenskrig og til i dag i korte men præcise træk, "En forfatning for fremtiden" om selve konventarbejdet og de mest kontroversielle emner: fælles rådsformand, udenrigsminister og EU-forsvar og lidt om en dansk kontra en fælles europæisk identitet. Tredje del "De unges Europa" fokuserer specielt på de unges syn på Europa og afrunder bogen med bidrag af 14 unge politikere fra forskellige europæiske ungdomspartier og EU-bevægelser. Derudover er den i øvrigt levende layoutede bog forsynet med faktabokse og -afsnit, samt kort og S/H-fotos, der netop gør den velegnet til undervisning på gymnasieniveau og fx i studiekredse. Forf. er freelance journalist med en fortid på Information og Ugebrevet Mandag Morgen.