37 lækre opskrifter med hyben - til alle dagens måltider. For dem, der er nysgerrige på madlavning med denne frugt.
Bogen starter med et forord, der forklarer forfatterens baggrund for bogen. Herefter følger en indledning, hvor brugen af bogen forklares. Afsnittet "Hyben - Rosens frugt" fortæller om rynket rose, sæsonen for hyben, samt dens historie og anvendelse gennem tiden. Derefter gennemgås de sundhedsfremmende stoffer, der findes i hyben og derefter hvordan de lettest udkernes. Endelig følger opskrifterne, der fx byder på hybenmysli og pandekager med hybensirup. Man finder også hyben-crackers, hyben-risotto, hyben-kokosis og hybensalt. Bogen rundes af med kilder, referencer, takkeord samt et afsnit om forfatteren. Opskrifterne er ledsaget af billeder.
En fin kogebog, der ikke findes mage til på markedet. Opskrifterne er flot præsenteret med indbydende billeder. En bog der inspirerer.
Der er ikke udgivet andre kogebøger med hyben.