Pia Juul debuterede med digtsamlingen Levende og lukket i 1985.1 brand måske er hendes anden. Som indledning til samlingen er citeret tre linier af T.S. Eliott. Hvert digt begynder med enstjerne og Pia Juul anvender konsekvent kun små bogstaver -også efter punktum. Indholdsmæssigt fortælles om familien, barndommen og andre fortidige billeder dukker frem. Endvidere ses glimt frakærligheden og det erotiske samværs mangfoldighed, kvindens attrå og begær - og dyriske drifter, der ligeledes blev analyseret i Levende og lukket. Vi møder ofte en konkret hverdag, der dog ersammensat af symboler og derfor kan anskues på flere måder. Pia Juul gør bevidst brug af visse vokaler, hvor flere (især u,æ,ø,å) går igen flere gange i digtet og er med til at højne den sprogligenydelse. Samlet fremtræder digtene som en række fabulerende småhistorier, der beskrives med en sikker rytmisk hånd: føde - sulten som en ulv / hendes kærlighed mod hav / den grådigbølge der kasterhende / hun sætter glubskespor i sne / hvor solen ligger / linjen mellem jord og himmel / griber grådkaskaden / hendes glaslatter al / kroppens brugte tyngde / begæret.