I den sidste regn

Delvist selvbiografisk indisk debutroman om det store svigt, der får afgørende indflydelse på en drengs liv. For læsere af spirituelle romaner fra fjerne himmelstrøg.

En lille dreng vokser op sammen med sin mor og sin elskede farmor. Faderen kender han kun fra et fotografi, da han altid arbejder på et savværk langt borte. Drengen er meget optaget af faderen, savner ham og tænker hele tiden på ham. Drengen spekulerer på, hvorfor faderen aldrig kommer på besøg trods løfter om det modsatte. Efter flere år konkluderer han, at faderen ikke elsker ham og er ligeglad med ham, hvorpå han holder helt op med at beskæftige sig med ham. Nu er drengen blevet voksen, læge og har forladt Indien. Et brev fra moderen får ham til at vende tilbage, og hjemrejsen er en genoplevelse af barndommen. Endelig hjemme møder han sin far. Faderen er invalideret efter en ulykke og ønsker nu på sit dødsleje kun at blive genforenet med sin søn og fortælle ham, at kærlighed var den virkelige grund til, at han holdt sig fra hjemmet.

Farmoderen er drengens referenceramme i et og alt gennemstrømmer hendes magiske tilgang til livet og døden hele romanen, hvor indisk livsfilosofi kommer til udtryk i såvel sprog, komposition og årsagsforklaringer. De rette læsere vil finde romanen smuk og horisontudvidende, mens andre vil fare vild i spiritualiteten.

Minder lidt om Amitav Ghosh, hvad det indiske angår, og James Redfield, hvad angår det spirituelle.

Læs hele vurderingen