Irmelin Khoury er en dansk kvinde, som i 1963 giftede sig med en kristen libaneser og bosatte sig i Beirut, hvor hun stadig bor. Hendes beretning er en øjenvidneskildring af, hvordan livet i en by præget af borgerkrig kan forme sig. Også efter at hendes mand blev dræbt under angrebet på den amerikanske ambassade i 1983. Bogen er skrevet i samarbejde med en journalist, men hvordan arbejdsfordelingen har været, fremgår ikke. Under alle omstændigheder er sproget flydende og letlæst med et vist drive i de mere spændende passager, f.eks. når familien forsøger at flygte for at få en tiltrængt pause oppe i bjergene, på Cypern eller i Danmark. Alligevel forbliver bogen overvejende privat. Det er som om den mellemøstlige lokalkolorit overhovedet ikke afspejles. Måske fordi familien lever i et forholdsvis lukket internationalt ambassademiljø. Selv om landets politiske konflikter beskrives lidt mere indgående mod slutningen, er det gennemgående tema de dagligdags problemer med en påtrængende svigermor og bekymringer for de to børn.