Paula Larrain, journalist, p.t. på DR's nyheder, kom til Danmark som fireårig fra Chile. Hendes far var officer i den chilenske flåde og sympatiserede med Allende, men var ikke politisk aktiv. Alligevel måtte familien flygte, da der blev slået hårdt ned på alle, der havde sympati for Allende. At det blev Danmark var et tilfælde. Den første tid i landet gik forholdsvis godt, trods det, at de blev mødt med skepsis af andre chilenske flygtninge pga. faderens militære baggrund. Familien opfattede i starten opholdet som en overgang, de var overbeviste om, at de skulle hjem igen. Men sådan gik det ikke. Flugten fra hjemlandet sad som et sår, der ikke ville læges, og efter nogle år blev familien opløst. Hele beretningen om familien fortælles åbent og afdæmpet men med en smertefuld undertone af ikke at høre til, at være splittet mellem to kulturer, mellem to verdensdele. Sammen med forfatteren svinger man hele tiden mellem det sorte hul og følelsen af at være anderledes og optimismen. Bogen rammer hårdt i sin afdæmpede tone og kan være med til at fremme forståelsen for en anden baggrund. Den er i samme genre som Et løft af sløret fra 2000 af Rushy Rashid.
