Musik / operafilm

I puritani


Anmeldelser (18)


Classics today

2007

af

af

James Levine

2007

"Not to be too blunt about it, the sets and costumes are dreary enough to turn the fiercest Puritan into a Baal-ist... Conductor Friedrich Haider leads a well-paced, and as mentioned, almost complete performance, very sympathetic to the singers. He plays it for its bel canto grace and delicacy and the orchestra responds beautifully; the ensemble work is superb. In short, this is a fine Puritani, with the main roles taken by major talents".


MusicWeb international

2007 May

af

af

Raymond J. Walker

2007 May

"Haider keeps a watchful eye on the music: the orchestra is well directed with delicate horns helping feed the emotions. The pace is energetic throughout and good use is made of accelerating chorus passages to heighten dramatic intensity ... In this TDK release we have a production that is very good in every respect".


Jyllands-posten

d. 2. dec. 2010

af

af

John Christiansen

d. 2. dec. 2010

"Hvordan skal bel cantoopera synges? Et godt bud er ... Juan Diego Floréz, der med sin silkestemme let og elegant bevæger sig i det høje leje ... Han synger i Bellinis sidste mesterværk sammen med den nye sopran, Nino Machaidze ... Det er en fryd at lytte, og de to er godt suppleret af barytonen Ildebrando d'Arcangelo og et gennemført godt ensemble. Scenisk er det en stiv opførelse ... men musikalsk er det en fornøjelse".


Jyllands-posten

d. 19. dec. 2007

af

af

John Christiansen

d. 19. dec. 2007

"Anna Netrebko er tidens varmeste sangernavn ... Hun er en stærk personlighed på scenen, attraktiv i sit spil selv i nærbilleder, rørende i sin store vanvidsscene, fænomenal i sin sikre bel canto sang, hvori klangen udtrykker så meget ... Opførelsen på the Met er gammeldags, og desværre er det kun Netrebko, som giver den virkelig dramatisk liv ... Patrick Summers dirigerer solidt behageligt".


Klassisk

2013, nr. 28

af

af

Steen Chr. Steensen

2013, nr. 28

"Det er Negrins kunstgreb: at være konsekvent i forfølgelsen af Elviras eksalterede psyke ... I det hele taget arbejder Negrin filmisk flot og fortællende med de visuelle midler. I rollen som Elvira stråler den spanske sopran Mariola Cantarero, ikke mindst i vanvidsarien i 1. akt ... Den amerikanske tenor John Osborn har det hele i rollen som Arturo: en formidabel klang, dramatisk udtryk i hver frasering og en beundringsværdig præcision i de ekstreme toptoner, som ellers er næsten usyngelige ... Et velspillende orkester ... der kan sin bel canto".


Operabladet Ascolta

(2014) 33. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2014) 33. årgang nr. 2

"Florez er imponerende god både vokalt ... men også hans overbevisende formidling ... må høste anerkendelse ... Nino Machaidze er en lyrisk sopran der med stemmemæssig sikkerhed viser vældig styrke og rendyrkede koloraturløb ... I Puritani er en tiltrækkende blanding af stjernekvalitet og historisk drama. Opførelsen fra Bologna lever op til dette mantra".


Klassisk

2011, nr. 20

af

af

Steen Chr. Steensen

2011, nr. 20

"Nino Machaidze ... er fantastisk som Elvira med stemme og udstråling, der undtagelsesvis kan få hele sceneriet til at gløde. Ellers står den på monumentalitet. Med dekorationer som var det et mausoleum og sangere, der flytter sig rundt på scenen som statuer. Juan Diego Flórez har stjernestatus og tenorklang i rollen som Arturo, men hans sceniske udstråling når ikke meget længere ud end til det indre af hans øjenlåg".


Klassisk

2008, nr. 8

af

af

Steen Chr. Steensen

2008, nr. 8

"Hvad får Deutsche Grammophon til at smide penge efter en 32 år gammel opsætning ... oven i købet når opsætningen stinker af hæfteklammer og naftalin? Svatet hedder Anne Netrebko ... Hun har en stemme og en udstråling, man kan spinde guld på ... Hendes stemme er intens gennem hele operaen og byder på en overflod af klanglige nuancer og stilfulde koloraturer ... Man kan kun dele publikuns ellevilde begejstring. Mere er der da heller ikke at begejstres over. De øvrige operasangere giver den som syngende tøjstativer - stive og forudsigelige i deres gestik. Og for det meste også i klang og frasering".


BBC music magazine

2008 March

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2008 March

"Netrebko is the reason for this recording and it'a a sound reason too".


Operabladet Ascolta

(2008) 26. årgang nr. 5

af

af

Henrik Marcussen

(2008) 26. årgang nr. 5

"En stillestående instruktion, en sløv gang fægtning og mest synligt af alt, et kor - hovedsaglig ældre - der oftest står og ser ligeud uden optagethed af det psykodrama, der udspiller sig omkring dem ... Godt arbejde i orkestret og solidt ledet fra pulten. Men det er Netrebko, der alene løfter en standardopførelse og giver den sin berettigelse. For hende alene var det blevet til fem fulde stjerner".


BBC music magazine

2018 May

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2018 May

"This last opera of Bellini's may not be his greatest work ... but it is full of lovely music ... So the most important thing to say about this production it that its star, Diana Damrau, is fully in command of all aspects of the role ... Her singing has all the pathos and flexibility ... Everyone else in this opera has no more than a supporting role ... The sets ... can be overlooked, eclipsed by the wonderful central performance".


Klassisk

2018, nr. 48

af

af

Mikael Garnæs

2018, nr. 48

"En pæn, traditionel version. Uspændende dirigeret, men med gode sangere og en velfungerende iscenesættelse. Instruktøren Emilio Sagi lader sangerne optræde i periodekostumer, men i abstrakte dekorationer, hvilket fungere fint i en opera, der handler om realiteter og indbildninger ... Forestillingen er bygget op om Diana Damraus Elvira, der tager scenen i besiddelse fra sin første entré ... med stort musikalsk overskud ... Forestillingens svageste led er den musikalske ledelse".


The gramophone

2013 March

af

af

Richard Lawrence

2013 March

"Negrin gets some excellent performances from his cast, who are able to express emotion without being either hammy or cheesy. Scott Hendricks as the rejected lover sings nobly after a gusty start ... John Osborn manages a stupendous top F, non-falsetto, and his singing in the trio, lyrical but desperate, is even more wonderful ... Giuliano Carella conducts more than capably. Go on, give it a whirl".


Fono Forum

2013 Juni

af

af

Manuel Brug

2013 Juni

"Ein theatralischer Belcanto-Abend, der sich nicht nur auf Vokalvirtuosität verlässt, sondern auch im brodelnden Dirigat von Giuliano Carella eine Mitte findet".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 41, nr. 7 (2008)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 41, nr. 7 (2008)

"Iscenesættelsen er gammeldags på den gode måde ... Orkester og kor er selvfølgelig upåklagelige, og så er der solisterne. Ingen tvivl om, at Anne Netrebko er fænomenal. Hun synger guddommelig smukt og tindrende virtuost, og hun er lige så smuk at se på som at lytte til ... Resten af sangerne er ukendte ... Bellinis operaer er ikke stort teater, men man har stor glæde af musikken og stemmerne".


The gramophone

2008 March

af

af

Patrick O'Connor

2008 March

"This is Netrebko's evening ... she succeeds in dominating the action both by her singing and by her physical presence ... The photography is excellent, and there are some intriguing glimpses of the singers backstage".


The gramophone

2018 February

af

af

Richard Lawrence

2018 February

"Damrau dispatches the coloratura of 'Son vergin vezzosa' with lightness and brilliance. She is good at girlish excitement and believably mad ... Camarena is at his most eloquent in the long lines of 'Credeasi, misera!' in the Act 3 finale ... I wish I could be as enthusiastic about the production ... but this is well worth seeing for its top-class singing".


Fono Forum

2018 Februar

af

af

Manuel Brug

2018 Februar

"Musikalisch viel Spass bereiten I Puritani in Madrid. Auch deshalb, weil mit Evelino Pido der wohl beste Belcanto-Dirigent am Ort ist. Er begleitet und führt, erhellt ungeahnte Bellini-Nuancen ... Alle Sänger sind Spitze, besonders der Tenor. Javier Camarena als Arturo balnaciert mit Eleganz und Gefühl über jedes vokale Hindernis, serviert selbst sein hohes F mit strahlender Freude perfekt sitzend, mischt sich besonders in den Duetten mit dem Sopran zu betörendem Wohlklang".