I puritani

"Not to be too blunt about it, the sets and costumes are dreary enough to turn the fiercest Puritan into a Baal-ist... Conductor Friedrich Haider leads a well-paced, and as mentioned, almost complete performance, very sympathetic to the singers. He plays it for its bel canto grace and delicacy and the orchestra responds beautifully; the ensemble work is superb. In short, this is a fine Puritani, with the main roles taken by major talents".

"Det er Negrins kunstgreb: at være konsekvent i forfølgelsen af Elviras eksalterede psyke ... I det hele taget arbejder Negrin filmisk flot og fortællende med de visuelle midler. I rollen som Elvira stråler den spanske sopran Mariola Cantarero, ikke mindst i vanvidsarien i 1. akt ... Den amerikanske tenor John Osborn har det hele i rollen som Arturo: en formidabel klang, dramatisk udtryk i hver frasering og en beundringsværdig præcision i de ekstreme toptoner, som ellers er næsten usyngelige ... Et velspillende orkester ... der kan sin bel canto".

"Florez er imponerende god både vokalt ... men også hans overbevisende formidling ... må høste anerkendelse ... Nino Machaidze er en lyrisk sopran der med stemmemæssig sikkerhed viser vældig styrke og rendyrkede koloraturløb ... I Puritani er en tiltrækkende blanding af stjernekvalitet og historisk drama. Opførelsen fra Bologna lever op til dette mantra".

"Nino Machaidze ... er fantastisk som Elvira med stemme og udstråling, der undtagelsesvis kan få hele sceneriet til at gløde. Ellers står den på monumentalitet. Med dekorationer som var det et mausoleum og sangere, der flytter sig rundt på scenen som statuer. Juan Diego Flórez har stjernestatus og tenorklang i rollen som Arturo, men hans sceniske udstråling når ikke meget længere ud end til det indre af hans øjenlåg".

"Hvad får Deutsche Grammophon til at smide penge efter en 32 år gammel opsætning ... oven i købet når opsætningen stinker af hæfteklammer og naftalin? Svatet hedder Anne Netrebko ... Hun har en stemme og en udstråling, man kan spinde guld på ... Hendes stemme er intens gennem hele operaen og byder på en overflod af klanglige nuancer og stilfulde koloraturer ... Man kan kun dele publikuns ellevilde begejstring. Mere er der da heller ikke at begejstres over. De øvrige operasangere giver den som syngende tøjstativer - stive og forudsigelige i deres gestik. Og for det meste også i klang og frasering".

"Netrebko is the reason for this recording and it'a a sound reason too".

"En stillestående instruktion, en sløv gang fægtning og mest synligt af alt, et kor - hovedsaglig ældre - der oftest står og ser ligeud uden optagethed af det psykodrama, der udspiller sig omkring dem ... Godt arbejde i orkestret og solidt ledet fra pulten. Men det er Netrebko, der alene løfter en standardopførelse og giver den sin berettigelse. For hende alene var det blevet til fem fulde stjerner".

"This last opera of Bellini's may not be his greatest work ... but it is full of lovely music ... So the most important thing to say about this production it that its star, Diana Damrau, is fully in command of all aspects of the role ... Her singing has all the pathos and flexibility ... Everyone else in this opera has no more than a supporting role ... The sets ... can be overlooked, eclipsed by the wonderful central performance".

"En pæn, traditionel version. Uspændende dirigeret, men med gode sangere og en velfungerende iscenesættelse. Instruktøren Emilio Sagi lader sangerne optræde i periodekostumer, men i abstrakte dekorationer, hvilket fungere fint i en opera, der handler om realiteter og indbildninger ... Forestillingen er bygget op om Diana Damraus Elvira, der tager scenen i besiddelse fra sin første entré ... med stort musikalsk overskud ... Forestillingens svageste led er den musikalske ledelse".