Bøger / skønlitteratur til børn / roman

I stjælerens spor


Beskrivelse


Fantasy. Den onde stjæler har overtaget grev Askes krop og befaler soldaterne at tage Rian, farfar og almanderne til fange. Det ser sort ud, men Rian bærer på en hemmelighed, der måske kan redde dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2009

af

af

Else Lerche

d. 6. jan. 2009

Fjerde del af den letlæste fantasyserie Folket fra Skråbjergene kan selvlæses fra 9 år.

Almanderne Elien og Ereanna ser i ildamuletten, drengen Rian hentede i den underjordiske sal, at en af stjælerne er tæt på dem. Stjæleren, der ønsker at få fat i alle amuletterne, har overtaget grev Askes krop. I hans skikkelse befaler han soldaterne at tage Rian, hans farfar og øvrige følge til fange. De bliver forrådt, men Rian har værdigfuld viden, der måske kan redde dem. Slutningen er en cliffhanger, så femte bind må gerne udkomme snart. Bindene skal læses i rækkefølge, men læser man de bageste sider om personer, steder m.m. først, giver handlingen mening. Der sker farefulde ting, uden at handlingen er voldsom, og den er knap så spændende som de forrige bind. Selvom der ikke gåes i dybden, får man indtryk af både natur og personer. Teksten er sat i en stor, åben sats. Den er skrevet i korte sætninger og er let at læse. Sproget er beskrivende og varieret. Illustrationerne er tegnet i s/h og gråtoner. De udstråler stemning, selvom de er lidt stive, og de støtter forståelsen. Forsidens mørke soldater fanger øjet, bagsideteksten lover spændende handling.

Bogen fungerer ligeså godt som de forrige bind. Serier som Elverdronningens riddere og Den sorte Safir er til de samme læsere.

En udmærket skrevet, letlæselig fantasy til de 9-11-årige. Den står for det traditionelle inden for genren, og selvom den er lidt mindre spændingsfyldt, vil læsere af serien ikke blive skuffede.



Informationer og udgaver