L. har en stribe bøger bag sig, fulgt af anerkendelse og litterære priser. Ifølge Sofia foregår i nutiden og har et udpræget kosmopolitisk snit; geografiske afstande er mest et spørgsmål om mobiltelefoners rækkevidde. Historien er centreret om tre mænd og en kvinde - venner siden ungdommen - og deres komplicerede relationer til hinanden og andre; deres jagt efter en mening med det hele, mens to nærmer sig den ubønhørlige død og en tredje vistnok tænker på at tage livet af sig. L. er jo ikke den der lægger alting frem; meget lader han være underforstået, uudtalt og kan så i glimt belyse i fuld figur, endda med strejf af humor. Personer træder frem og forsvinder igen, handlingstråde lægges ud og knyttes sammen igen, tid og sted forskyder sig umærkeligt som overblændinger - og bogen fremstår fragmentarisk som billede på en opsplittet og rastløs verden. Eller på en jazztrio med en sexet sangerinde, en flerstemmighed med plads til soloer - for jazz har en gennemgående rolle som en slags fælles bevidsthed hos personerne. L.s særegne, koncentrerede stil spiller meget flot sammen med bogens mange temaer fra civilisationskritik til længsel efter nærhed og kærlighed, men kan måske få nogle læsere til at lægge en kompleks og spændende roman fra sig.