Vi møder igen Karen og personkredsen om hende, som vi husker fra de to første bøger Enebarn (95/44) og Alene (96/45). Bogen her er en naturlig fortsættelse, og for helhedens skyld er det en fordel at have læst de første. Da er det ikke bare handlingen, der fængsler: om fritidsliv og træning blandt elitegymnaster, om Karen, der opnår ny status ved at være kæreste med Rasmus, og om forskellen på dreng/pige i så ungt et forhold. Men uden at beskrive personerne igen, føjes bogen igennem nye streger til profilen, så de hver for sig viser, hvem de er og handler derefter. Det bestyrker troværdigheden og læserens fornemmelse af at være til stede i miljøet som i begivenhederne og være en opmærksom lytter til Karens oplevelser og udlægning af, hvad der sker. En pige i splid med sig selv, men dog med en voksende forståelse over for sine nærmeste. Det er dybt alvorlige ting, Karen oplever her og må tage stilling til: en voldtægt igen i det eftertragtede selskab af gymnaster, - hvem vil hun støtte? - Rasmus, der bliver syg og ser sin sygdom som en tragedie. For ikke at glemme Karens 10. klasse, der også kan sætte problemer til debat. Det vil bogen også kunne i skolen Velskrevet, let forståelig, - grib den, dansklærer!.