Digte om det liv, man kan finde på trods af forfald og nederlag, med fine fugleillustrationer af Teresa Larsen. For lyriklæsere.
Lena Krogh Bertram har udgivet en række digtsamlinger og et par romaner. I sine nye digte kredser hun om forfaldet og "frygter frygten / og åbner dermed / for dens komme ... ", som det hedder et sted. I digtene giver poetiske billeder modspil til en dyster palette af stemning af forfald, fortabelse og nederlag, fx "havets månetrukne bølger / ... / hvor intet er tid / og tiden er intet / hvor jeg er mig / og salig helt ind i mit inderste / hjerterum". Teksten er sat med forskellige skriftudtryk, nogle steder med fed skrift, andre med versaler. Bogen har flere grafiske fugle-illustrationer af Teresa Larsen.
Det er ganske dystre billeder, Bertrams digte fremkalder, men der fornemmes også en velgørende, frigørende trods og vilje til at stå mørket igennem, hvilket også understreges af de vellykkede fugleillustrationer, og på den måde efterlades læseren med et stærkt indtryk.
Minder mig om Naja Maria Aidts Blå og mørke spor.