Bøger / faglitteratur

Ikoner : kunst i det antikke Grækenland


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2002

af

af

Jens Bråten

d. 8. mar. 2002

G.Haastrup er lektor ved Zahles Gymnasieskole og T. Melander er museumsinspektør ved Thorvaldsens Museum. Bogen rummer en kyndig, letlæst og veldisponeret gennemgang af kunsten i det antikke Grækenland i perioden ca. 2000-31 f.kr. Der fokuseres specielt på arkitektur, skulptur og keramik. Efter en generel indledning om de enkelte stilperioders karakteristika gengives - på smukkeste vis og for det meste i farver - periodens markante og repræsentative fund med tilhørende oplysninger. Således er der i bogen ca. 300 fotos, hvoraf nogle fylder en hel side. En indlagt tidslinje i bogens margen gør læsningen og den historiske forståelse lettere. Der afsluttes med værktøjer til billedforståelse med indføring i arbejdsprocesser og analyseteknik. Bogen henvender sig primært til undervisning på HF- og gymnasieniveau, men det må dog understreges, at denne smukke bog ligeledes vil kunne bruges af alment interesserede lånere med interesse for græsk kunst og kultur. Bogen minder - i omfang og indhold - om Græsk kunst af Henrik Fich ... et al. (1999).


Sfinx

Årg. 25, nr. 4 (2002)

af

af

Birte Poulsen

Årg. 25, nr. 4 (2002)


Gymnasieskolen

Årg. 86, nr. 18 (2003)

af

af

Karen Dreyer Jørgensen

Årg. 86, nr. 18 (2003)