Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ildens fyrste


Beskrivelse


Fantasy. Tom er som sine forfædre udvalgt til at kæmpe mod Smertens 5 Fyrster, og verdens fremtid afhænger af udfaldet. Ildens fyrste er den sidste, og hans sande identitet kommer som et chok for Tom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juli 2011

af

af

Bo Knudsen

d. 26. juli 2011

Femte og afsluttende bind i fantasy-serie for de ca. 9-12-årige. Bøgerne skal læses i rækkefølge, og klimaks nås her. Uforpligtende fornøjelseslæsning. Indbydende forside.

Tom Yamada skal kæmpe mod fem dæmoner, Smertens 5 Fyrster. Taber han, vil verden gå under. Den 15-årige dreng og hans slægt har altså en alvorlig skæbne, som hans kammerater og andre intet kender til. Den sidste kamp er mod Ildens Fyrste, der viser sig at være hans højt værdsatte træner og sensei, Dragen. Der er rigtig meget action, kampsport og japanske våben. Ren underholdning der er rimeligt letlæst og med god stor typografi. Så især drenge kan hurtigt få læst en mange sider her.

Hen i retning af serier som Shinobi af Lise Bidstrup og Kimura af Benni Bødker.

Har man købt de første fire bind, fanger bordet. For med sin fokus på action og kampsport vil de (drenge), der har læst de første, også efterspørge denne afsluttende bog i serien.



Informationer og udgaver