Bøger / faglitteratur til børn / tegneserier

Illustreret Danmarks-historie for folket. 5. del : Den yngste Jernalder ogsaa kaldet den germanske, herunder Attilas og hunnernes regimente, herulernes tilbagevenden til Norden og danernes fordrivelse af dem : aarene 400 til 800 efter sønnens kjødeliggørelse


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den særprægede danmarkshistorie som tegneserie er nu kommet til Den yngste, eller germanske jernalder, sagnkongernes tid, d.v.s. fra år 400 til år 800. Den er i den sædvanlige stærktfabulerende stil, som ved første øjekast kan ligne let underholdning, men som i virkeligheden er ret vanskelig at læse og ikke mindst at forstå. Deleuran tager historiske begivenheder, sagn, myterog kvad op til nærmere undersøgelser og sammenligninger. Det er spændende og tit overraskende. Der drages linier tilbage til oldtiden og frem til nutiden. Alt krydres af friske replikker ogfarvestrålende tegninger i hans kendte runde og venlige stil. Selv vold og drab er gengivet med humor. Gamle illustrationer tages også op til kærlig behandling. Tegneserien bringes med en helsidehver lørdag i Ekstra Bladet. Albummet er lidt nedfotograferet, men i klarere farver og på en langt bedre papirkvalitet. De tidligere album i serien er lette at låne ud til børn fra ca. 5. klasse,og de kan nok have glæde af enkelteafsnit, men en sammenhængende forståelse kræver et stort arbejde, så også dette bind er mest for voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 18. dec. 2018

Claus Deleurans bredt fabulerende Danmarkshistorie er nu nået op i nærheden af den historiske tid i Danmark, og det betyder, at vores eget land denne gang har en noget mere fremtrædende rolleend i de foregående bind. Fremstillingen giver dog stadig plads til talrige digressioner i såvel tid som rum, og læseren præsenteres således for både Attila, Muhamed, Shakespeare og Hitlerundervejs i beretningen. Men primært er det de danske sagnkonger, der optræder i den historiske gennemgang, som også gør en del ud af at granske i myterne om Beowulf, Nibelungen, m.v. Sidstnævntesagn giver f. eks. anledning til en ekskurs om Wagner, Tolkien, dungeons & dragons, mm., og sådanne sidespring illustrerer ganske godt Deleurans polyhistoriske indfaldsvinkel til sit stof. Detidligere binds tæt komprimerede billedsider er i halvdelen af det nye album afløst af en noget luftigere sideopbygning, som klæder Deleurans detaljerede tegnestil udmærket. Man kan stadigspekulere over, hvem målgruppen er foren fremstilling, der veksler mellem uhøjtidelige tegneseriereferencer og sider, der er som klippet ud af en vejviser over Nationalmuseets samlinger.Udlånsbilledet på mit eget bibliotek giver imidlertid et helt entydigt svar på problemet: Deleurans Danmarkshistorie lånes så godt som udelukkende af voksne.


Information

d. 14. dec. 1992

af

af

Jørgen Aabenhus

d. 14. dec. 1992