Dokumentarisk roman om den ungarske pige Ilonas skæbne efter 2. verdenskrig. Henvender sig til læsere af sandfærdige romaner.
Forfatter Hans Villund skriver om hungersnøden efter 2. verdenskrig og om de tusinder af børn, som gennem Røde Kors kom til Danmark i 1946 for at restituere sig. Heriblandt den ungarske pige Ilona, som kommer i pleje hos familien Dalman i København. Efter 6 måneder, selvom familien ansøger om permanent ophold, sendes Ilona tilbage til Ungarn hvor et hårdt liv, heriblandt deltagelse i kampe under opstanden, fængsling, og voldtægter venter hende. Da Ilona løslades fra fængslet ansættes hun på Hotel Gellert og bliver efter mange år receptionschef på stedet. Her møder Ilona tilfældigt familien Dalmans søn, Poul, som er på forretningsrejse og de aftaler, at Ilona skal gense plejefamilien i Danmark. Bogen spænder tidsmæssigt fra 1937 til 1984 og forholder sig til de historiske kendsgerninger, og nogle af de politiske personer i bogen er virkelige og gengivet med deres rette navne.
Med et letforståeligt sprog byder forfatter Hans Villund på en sandfærdig og rørende beretning om pigen Ilona fra barndom til voksen og et handlingsforløb som veksler mellem København og Budapest. En faktuel historie som med et fiktivt handlingsforløb tegner et billede af de menneskelige omkostninger for tusinder af skæbner efter 2. verdenskrig.
En anden titel med beretninger af børn under krig og hvordan det har påvirket deres liv er: De gemte børn.