Valdemar d. Stores datter, prinsesse Ingeborg, ca. 1175-1236, er i dag ukendt for de fleste, men dengang blev hun centrum og genstand for et storpolitisk, diplomatisk spil. I 1193 blev hun gift med kong Philip 2. af Frankrig. Han ønskede dansk flådestøtte til sin kamp mod England, men fik kun en medgift. Dagen efter brylluppet ønskede han ægteskabet omstødt, men Ingeborg fastholdt sine rettigheder, skrev til Paven, som lyste Frankrig i band. Imens tog Philip en anden kone og flyttede Ingeborg rundt på sine borge, hvor hun blev holdt i fangenskab. Ingeborg var kristen, og modgangen gjorde hende from og asketisk Bogens problem er, at den sætter sig mellem flere stole, er det en biografi, roman eller historie? Den er historisk set spændende at læse pga. forbindelserne mellem Paris og Danmark, og det magtspil der sættes i gang mellem paven og kongerne i Europa, og som der er bevaret en del brevmateriale om. Både som historie og som biografi savnes kildehenvisninger. Det er ikke muligt at skelne mellem digt og virkelighed. Både som biografi og roman er skildringen af Ingeborg idealiseret og flad. Det er den første selvstændige beskrivelse af Ingeborg, og den har interesse for historisk interesserede romanlæsere.