Bøger / faglitteratur

Ingen undskyldning : erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet


Beskrivelse


Undersøger den nutidige brug af og relation til vores koloniale fortid på Jomfruøerne (Dansk Vestindien) med fokus på kravet om en kompensation, som efterkommere af slaverne har rejst mod Danmark.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 3. apr. 2017

Bogen undersøger den nutidige brug af og relation til vores koloniale fortid på Jomfruøerne (Dansk Vestindien) med fokus på kravet om en kompensation, som efterkommere af slaverne har rejst mod Danmark. For læsere med videregående interesse for Danmarks postkoloniale arv og historie.

Astrid Nonbo Andersen er idéhistoriker og forsker i erindrings- og historiepolitik. Med afsæt i, hvordan den dansk-vestindiske historie og kolonihistorien er blevet husket i Danmark og på Jomfruøerne, undersøger hun i bogens første tre kapitler grundlaget for erstatningsdiskussionerne, og i de sidste tre går hun i dybden med selve erstatningsspørgsmålet. Bogen stiller også skarpt på, hvordan skiftende danske regeringer har forholdt sig til spørgsmålet og sætter diskussionen herom ind i en international kontekst. Med noter.

Bogen giver et kritisk blik på Danmarks postkoloniale relationer og inddrager i høj grad også de koloniseredes perspektiv. Bogen har blik for den dobbelthed, der ligger i den danske selvforståelse og klæder læseren på til at forstå og diskutere præmisserne for den aktuelle debat om erstatning til Jomfruøerne.

Med sit akademiske præg og fokus på de erindrings- og historiepolitiske aspekter i forhold til erstatningskravet for slaveriet, har bogen et mere snævert fokus end de fleste gængse udgivelser om Dansk Vestindien. Danmark - rigsfællesskab, tropekolonier og den postkoloniale arv kigger ligeledes kritisk på Danmarks koloniale fortid og postkoloniale nutid.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 214 (2017)

af

af

Axel Moos

Nr. 214 (2017)