I trilogiens sidste bind er vi nået til inkarigets undergang. Efter kuppet i 1532, hvor spanierne tog inkaen til fange ved Cajamarca, har de efterhånden overtaget magten. Deres fortrin var sandsynligvis, at de havde heste og skydevåben - men dels var våbnene ikke særligt effektive eller pålidelige, dels var antallet af heste meget begrænset. Når det alligevel lykkedes dem at tage magten, skyldes det måske, at de var dygtige til at udnytte inkarigets indre splittelse. Romanen skildrer grundigt tiden fra 1536 til 1542 med hovedvægten på alle de voldsomme begivenheder som spanske Gabriel involveres i. Han oplever fangenskab, drabelige kampe og befrielse før han genforenes med Anamaya, som også har oplevet store omvæltninger. Anamaya har således haft en grænseoverskridende oplevelse, hvor hun i skikkelse af en kondor fløj over den hemmelige by Picchu. De elskende genforenes, men deres trængsler er ikke slut endnu, da inkafolkets opstand gør, at deres folk igen bekriger hinanden. Bogen skildrer krig, død og ulykker særdeles detaljeret og omstændeligt - før det til slut lykkes Anamaya og Gabriel at blive genforenet og omsider drage bort sammen. Dermed slutter den lange historie om inkaprinsessen med de blå øjne.