"På sit andet album (...) lokker waliseren lytteren ned i en drømmende undervandsverden og ud på dansegulvet med sine fjedrende beats og bløde technopop ... Owens' klange [er] indimellem er så bløde og eftergivende, at det lyder, som har hun pakket sin computer ind i skumgummi. Som har hun optaget sine nye sange i en verden af vat, mos, vand og gulnede madrasser, hvor man kan hoppe og danse til alle sider uden at slå sig på noget. Og selv hvis man - når kompositionerne peaker - hopper så højt, at man støder hovedet mod loftet, slår man sig ikke. Man ændrer blot kurs, indsvøbt i blid vokal og en inderlig, fugtig luft og kan uden en eneste skramme danse videre til hendes technopop".