Opslagsbog over Grønlands ca. 800 arter af smådyr - hvirvelløse dyr som orme, snegle og insekter. Ifølge forfatteren opdateret med den nyeste forskning, som i øvrigt ofte er mangelfuld. Bogen har generelle afsnit om levevilkår (klima, plantevækst m.m.), indsamling og præparation. Disse afsnit er gennemillustreret med farvestrålende fotos i bedste kvalitet og supplerer teksten. Bogen er opdelt systematisk med et udførligt register. Generelle afsnit indleder hvert afsnit om familierne. Hvert dyr er beskrevet udførligt med afbildning i allerbedste kvalitet; både forstørret og i naturtro størrelse. Illustrationerne gør bogen indbydende og læsevenlig - måske bortset fra folk med araknofobi og angst for insekter. Illustratorerne er kendt fra lignende værker om små dyr. Sprogligt henvender den sig til alle interesserede i emnet, og indholdet vil også interessere kendere. Jens Böcher er om nogen ekspert i den grønlandske insektfauna. Han har studeret den "on location" og gennem 30 år leveret talrige artikler om emnet til videnskabelige tidsskrifter.