Bøger / faglitteratur

Inspiration til nåle- og løbbinding


Beskrivelse


Vejledning og ideer til fremstilling af kurve med nåle- og løbbinding af mange typer materialer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2009

af

af

Jette Andreasen

d. 25. nov. 2009

Har man lyst til at lave kurve med en anden teknik end det populære pileflet er nåle- og løbbinding en mulighed. Der skal et vist mål af fingerfærdighed til, og her vises i højere grad eksempler og muligheder end direkte anvisninger.

Forfatteren er kurvemager og har skrevet flere bøger bl.a. om kurveflet. Bogen er blevet til i forbindelse med et flettetræf i Pileforeningen. Den indeholder primært fotos af de udførte kurve med oplysning om teknik, materiale og størrelse. Bagest finder man 7 sider med information om de anvendte teknikker. Fundamentet består af et stabilt tov, man kan tvinde eller flette af mange forskellige slags materialer, og kurven formes ved at lægge torvet i spiral og sy det sammen. De få anvisninger er informative og suppleret af både fotos og tegninger. Generelt er de viste kurve kulørte med brug af utraditionelle genbrugsmaterialer som bobleplast, ledning og gummi.

Om kurve i løbbinding findes Løbbinding, 2009, som er mere traditionel, har flere forklaringer og mere brug af naturmateriale.

Den lille bog viser med sine mange fotos, hvordan en gammel kurveteknik kan finde nye udtryk.