Bøger / faglitteratur / kogebøger

Smagen af moderne Mexico


Beskrivelse


Mexicanske opskrifter med bl.a. brunch, sandwich, tortillas, grøntsager, supper, salsaer, fisk og skaldyr, grill, tilbehør, kager, desserter, brød og drinks. Derudover tips om fx tørrede chilier, olie og krydderier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2014

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 5. maj 2014

Til alle der har lyst til at kaste sig ud i mexicansk madlavning.

Forfatteren har været på mexicansk kokkeskole og rejst både i Mexico og USA. Hun har i ca. 20 år været madskribent ved bl.a. Egmont Magasiner og har adskillige gode kogebøger bag sig, men det er første gang hun udgiver noget på sit eget forlag. Og det giver lejlighed til at aflive myten om at selvudgiver-bøger generelt er dårligere end fra "rigtige" forlag. Denne kogebog er fremragende - både hvad angår indhold, layout, tekst, fotos og register. Bogen indledes med lidt faktuelle oplysninger om mad i Mexico - både det historiske og det moderne. Og så begynder det sjove. Vi inviteres ind i en verden af lækker, mexicansk mad. Brunch, sandwich, tortillas, grøntsager, supper, salsaer, fisk og skaldyr, grill, tilbehør, kager, desserter, brød, drinks - og så har jeg ikke engang nævnt det hele. Der er oplysende indholdsfortegnelse forrest og et godt alfabetisk register bagest. Indimellem de lækre og indbydende opskrifter - der i øvrigt er letlæselige og med både kendte og knapt så kendte ingredienser - får man tips om fx tørrede chilier, olie, krydderier osv. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Vi har en stak mexicanske kogebøger på bibliotekerne, men de fleste er ikke særlig omfangsrige. Og de nyeste er primært for børn, så denne indbydende og indholdsrige af slagsen vil hurtigt finde brugere.

En superlækker, flot, farverig og indbydende kogebog med mexicanske retter. Kan varmt anbefales.