En kogebog der henvender sig til en bred målgruppe. Især storkøkken og kantinepersonale, men også den almindelige familie der savner inspiration til madlavningen.
Her er en flot kogebog med en samling af opskrifter beregnet til at inspirere og benyttes af personale i storkøkkener og kantiner, men også til den almindelige familie. Er opdelt i temaer som fx "supper", "fisk" og "desserter". Hver opskrift er delt op i to rubrikker, hvor den ene opskrift er beregnet til 4 personer mens den anden er til 100 personer. Ikke alle retter er helt simple fx "onion bahji" eller "kold banansouffle". Med til hver opskrift, er et flot billede af den færdige ret. Forfatter er kok Per Leth Jakobsen, som i 2006 vandt årets kantinepris. Dette er hans første udgivelse. En meget brugbar bog, der mest vil blive efterspurgt af køkkenpersonale.
Kan sammenlignes med Katrine Klinkens kantinekøkken, 2000 og Kantinekogebogen : en grønnere frokost, 2003, som begge er kogebøger med opskrifter på mad til mange.
Flot og brugbar kogebog, med inspiration til fornyelse af spisekortet i storkøkkener og kantiner. Vil sandsynligvis blive mest efterspurgt af kokke/kantinemedarbejdere, men kan dog også bruges af den almindelige familie på ca. 4 personer.