Denne digtsamling er Gitte Broengs debut som digter. Bogen er lavet i et flot design og på bogens omslag findes en sort/hvid tegning af en plan til et hus i en enkel stil. Digtene er opdelt i fem afsnit og adskilt som rum af farvede sider/vægge i blå, gul, hvid, sort og rød. Digtsamlingen omhandler husene indeni og de forskellige rums funktioner. Digtenes poetiske stemme visualiserer med ord disse huse og rum som steder i verden. I disse rum lever mennesker, og deres oplevelser alene og sammen finder sted mellem interiøret i de indre rum og bevæger sig videre ud i det ydre rum. Som fx "Når jeg tænker på dig,/får rummet de rette dimensioner:/afstanden til sengen/og manden under dynen,/avisen på bordet." Den stadige bevægelse i ord og billeder gennem rum på flere niveauer fører til en forestilling om en menneskelig eksistens i verden. Digtsamlingen giver med en meget konkret udformning et visuelt perspektiv på livet, som nok især vil finde genklang hos yngre lyriklæsere. I et enkelt sprog viser digtene en spændende fortolkning af livet, som ville vinde ved at blive udvidet med en bredere udfoldning af temaerne omkring livets eksistens set i sammenhæng mellem det poetiske og det visuelle.