Forfatteren til denne digtsamling er homoseksuel og aidsramt. Samlingen består af digte, der for størstepartens del fortæller om de blandede oplevelser og genvordigheder, som mennesker meddenne seksuelle tilbøjelighed kan komme ud for, samt de tragedier de også udsættes for på grund af aidstruslen. Bogen er opdelt i tre hovedafsnit: l.. 'Frihed' hvori nogle af kærlighedens ogerotikkens varianter gennemspilles. 2..'Blues' hvor angst, gru og sorg er fremherskende temaer. 3..'Erkendelse' som indeholder terminalplejens stadier af erkendelse og afklarethed med skæbnensvilkår samt et spirende håb for liv, død og liv efter døden. Sproget bevæger sig fra jævnt talesprog til noget mere høj stemt. Det skaber konkrete billeder mixet/udbygget med overførte metaforer.Tonen er på baggrund af bogens alvorlige emne både dyster og angst, men den er samtidigt afklaret, usentimental og fortrøstningsfuld. Her er en menneskelig tro på en indre gud, en sjæl og et viderehåb, (jævnfør titlen). Digtenehenvender sig vel primært til homoseksuelle, men det at bogens rystende og desværre alment aktuelle hovedtema er den frygtelige sygdom, aids, gør samlingen relevantfor en større målgruppe.