Bøger / faglitteratur til børn

Irland


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2003

af

af

Erik Damskier (skole)

d. 9. juli 2003

Serien Et land i forandring omfatter nu 20 bind. Denne bog er bygget op med 9 kapitler af varierende længde (op til 10 sider). De første afsnit handler om historien og landets resurser, men resten af kapitlerne hedder noget med "forandring", og det sidste kapitel prøver at skue ind i fremtiden. Man må sige, at bogen lever op til serietitlen. Ind i mellem er der små afsnit, hvor navngivne personer udtaler sig om deres liv, nogle med vemodigt blik tilbage på de gode gamle dage, andre med optimisme og livsappetit. Bogen er rigt illustreret med farvefotografier som viser ting, der uddyber teksten. Teksten er kortfattet og for det meste let læselig. Sidst i bogen er der en side om dansk-irske relationer, en kort ordliste, en litteraturliste og et stikordsregister. Der findes en del bøger om Irland fra de sidste 10 år. Den foreliggende bog adskiller sig ved at fokusere på forandringerne i landet og irernes egen fornemmelse af at de har fået et bedre liv inden for de sidste år. På grund af sit overskuelige design og den enkle tekst vil bogen kunne anvendes i skolen fra 6.-7. klasse. I folkebiblioteket kan den bruges som en første kort indføring i irske forhold, men detaljeret og grundig information skal man ikke forvente.



Informationer og udgaver