Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Jaget af sin egen skygge


Beskrivelse


En morgen da Jonas vågner, er noget helt galt. Hans skygger lever sit helt eget liv - og det er ubehagelige sager, den foretager sig. I begyndelsen er det irriterende drillerier, men det skal blive meget værre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Jesper Holtoug

d. 30. mar. 2011

Fire nye hæfter i serien Giga gys. Tynde, farvestrålende og med ganske uhyggelige forsider skal disse hæfter nok ramme sine modtagere uden større forhåndsreklame. Sværhedsgraden er lix 5-6 og modtagergruppen er børn i alderen 6-8 år.

De fire gyserhæfter er bygget op over samme skabelon. Hovedpersonerne konfronteres med noget uhyggeligt og uforklarligt, som de skal tage livtag med. I nogle historier udspiller uhyggen sig i naturen og i andre i dagligdagen derhjemme. For alle historierne gælder det, at de sædvanlige spilleregler for gysere brydes, idet der ikke finder en forløsning sted i historierne. De overnaturlige hændelser forklares med et nyt mysterium. Således kan gyset fortsætte efter endt læsning, men alligevel sidder man tilbage som læser med en svag fornemmelse af "snyd". Var det her det hele - kommer der ikke en ordentlig finale? De enkle stregtegninger fungerer som "forståelses-hjælper" for teksten, men tilføjer i øvrigt ikke sprogtonen eller stemningen noget særligt.

Der udkommer virkelig mange letlæsningsgysere - også mange som er mere spændende, overraskende og tankevækkende end disse fire eksempler.

Fire lette gysere, som beskriver uhyggelige og overnaturlige fænomener i børns verden, men uden gode og overraskende forklaringer. Der lægges i alle tilfælde op til afslutninger, som lidt skuffende fader ud i ingenting - udover at spøgeriet kan fortsætte i læserens egen fantasi. Der findes bedre letlæsningsgysere på markedet end disse.