Med Bordet fanger (97/22) blev Pete Hautman for første gang præsenteret på dansk, men Jaget vildt er en forløber for denne, og vi får derfor først nu rigtigt styr på baggrunden for hovedpersonen, Joe Crows, blakkede liv. Det er en dygtigt og rutineret fortalt krimi, der især er levende i sin beskrivelse af et amerikansk provinsmiljø blandt drukne, lidt dumme og småreligiøse hillbillies med næse for at trække penge ud af velhavere fra byen. En jagtfarm, der har specialiseret sig i "sikre" jagtoplevelser med trofægaranti, er centrum for en jordnær handling, der virker sandsynlig uden at blive rigtigt spændende. Hautman er ikke den store fornyer, og han er heller ikke den, der kæler mest for detaljen. Til gengæld har han lune, og hans overbærenhed med svagheder og småfejl hos selv de værste skurke, er befriende. Den rodede lurvethed, der hviler over det hele, passer fint til den dopede stemning, flere af personerne trives så godt med, og det er klart på det felt, Hautman bevæger sig ud af anonymiteten.