Bøger / skønlitteratur til børn / roman

James Cameron's Avatar : i lære som na'vi


Beskrivelse


Science fiction. Jake Sully kommer til Pandora, for at være en del af et forskerhold, der skal indsamle information om planeten og dens beboere, men andre fra Jorden har andre interesser bl.a. et skruppelløst mineselskab, der har medbragt lejesoldater. Jake skal styre en avatar, en kunstig skabt krop, for at komme tæt på navi'erne, og det lykkes for ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. feb. 2011

Denne lille overskuelige genfortælling af filmens første del kan læses af børn fra 10-13 år. Den egner sig bedst til fritidslæsning.

I otte overskuelige kapitler genfortælles filmens første del af en alvidende fortæller med en overskuelig brug af udvalgt dialog. Jake kommer til planeten Pandora, fordi han skal indsamle viden om planeten. Jakes menneskelige bevidsthed skal styre en kunstig skabt Avatar-krop, så han kan komme tæt på omaticayaerne og overtale dem til at rømme hjemstavnstræet, som gemmer på stoffer, som savnes på jorden. Denne bog slutter ligesom Jake bliver optaget og bliver en del af folket og han er nu en omaticaya - en na'vi, som soldaterne og mineselskabet kalder dem. Der er grundlag for flere bind. Der er ikke megen personkarakteristik, men historiens univers ridses rimelig tydeligt op. Bogen er illustreret med sort/hvide fotos fra filmen i vekslende størrelser, mange billeder er bortskårne, så de står uden baggrunde. Bogen er trykt på groft papir. Flot forside, med passende bagsidetekst.

Bogen hænger nøje sammen med filmen, hvis univers og historie, den referer til. Bogen har ikke helt den lækre og høje "productionvalue", som filmen på alle måder udstråler, men mindre kan gøre det, og bogen fungerer.

En genfortælling af filmens første del på groft papir med kun farver på forsideillustrationen, men med en del sort/hvide illustrationer. Bogen fungerer for fans af filmen. Et eller flere bind må forventes.



Informationer og udgaver