Bøger / faglitteratur til børn / biografier

James Dean - en amerikansk teenager


Beskrivelse


Om den amerikanske filmskuespiller James Dean (1931-1955) der blev et idol for den amerikanske ungdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Bjarni Åkesson Filholm

d. 19. dec. 2018

Dette er en bog om den verdensberømte skuespiller, James Dean, der døde i en ung alder ved et trafikuheld. Mens han levede var han idol for unge over hele verden, fordi han var en dygtig skuespiller og havde en karismatisk udstråling, der syntes at ramme noget typisk i tidsånden. Efter Deans død blev berømmelsen hævet til nærmest gudestatus. Det er gået ham på samme måde som Valentino, Presley og Monroe, og der er tidligere skrevet et utal af bøger om ham. Nærværende bog fortæller med en blanding af rygter og fakta om trafikuheldet, myten, det oprørske, hans opvækst ude på 'bøhlandet', hans fascination af New York, at hans kærlighedsliv konstant var præget af en ambivalens mellem det feminine og maskuline og at han som menneske var en sky og søgende sjæl. Bogen er skrevet i en blanding af kulørt sensations stil og original new journalism form. Forfatteren er begejstret for sin hovedperson og ved tydeligt en del om den tid Dean voksede op og virkede i. Illustrationerne er sort /hvide fotos af filmstjernen. Fysisk og indholdsmæssigt er den for tynd til at være bogen om James Dean, men den udfylder et hul ved at være en dansk, letlæselig og uforpligtende bog om samme til brug i ungdomsafdelingen og på voksenbiblioteket. Forfatteren har tidligere skrevet bøger om Elvis Presley og Frank Sinatra.