Jeg er Rantzau

Henvender sig til læsere af historiske romaner, men sætter desværre sig mellem to stole.

Schack Rantzau (R) var af en berømt adelsslægt fra Holsten, som satte flere tydelige aftryk i danmarkshistorien. Selv fik R således Struensee til Danmark og stod senere for arrestationen af Caroline Mathilde op til hendes eksil efter statskuppet 1772. R blev allerede som 29-årig udnævnt til generaladjudant hos Christian 5., senere oberst og chef for den italienske opera. Men selv med disse kort og god intelligens formåede han ved inkompetence og vanvittig ødselhed at sætte sig i en håbløs situation, inden han som 55-årig valgte at slå sig ned i Provence med en purung elskerinde. Forfatteren har meget på hjerte, brænder for samtidshistorien og er åbenlyst fascineret af R. Men personerne virker generelt endimensionale, ligesom handling og dialog ofte forekommer kunstig og iscenesat mhp. formidling af baggrundsoplysninger. Fremstillingen har i starten svært ved at fastholde fokus med skift mellem 1. og 3. person og sætter sig generelt mellem to stole ved i lange passager at gå for meget op i turistguide og historiebog. Et enkelt sted tabes endog her brødhistorien, så R først søger ly for styrtregn i en kirke i Rom og så efter en lang kunsthistorisk redegørelse kommer ud, mens solen "stadig skinner".

Intet andet nyere om R i bogform.

En historisk roman om Schack Rantzau, som har svært ved at finde sin placering mellem fagbog og fiktion og derfor aldrig rigtig bliver overbevisende i nogen af delene.

Læs hele vurderingen