Jeg har dig på nathinden

Sansemættede digte, der, i et sprog fyldt med hverdagens små rituelle mirakler, hylder kærlighedens befriende fangarme. Til poesilæsere, der sætter pris på humoristisk opfindsomhed og ærlige tilkendegivelser.

Thomas Wivels tanker cirkler om sproget, kærligheden, sin kæreste, sit hår, rejser og hverdagen og skildrer hvordan digtningen og kærligheden er med til at holde mørket fra døren, når tankerne vokser sig vilde. Digtene indeholder et Jeg, et Du og et Vores, og dermed et personligt blik på samhørigheden med den anden, og den fælles dynamik det skaber. Digtene er for det meste holdt i korte sentenser, der leger med de sproglige konventioner, og på den måde vender meninger, vi ofte tager for givet, på hovedet, og dermed skaber nye kontekster og meninger.

"Jeg bor i sproget, der stadig ikke findes" skriver Wivel, og så er det jo heldigt at han selv kan opfinde det, for Wivel er en mester til at vende en sætning, tilføje et bogstav til et ord, tviste et kendt udtryk og på den måde skabe nyt. Bogen er livsbekræftende, for den er ikke bare en kærlighedserklæring til den elskede, men til selve kærligheden, og de ting der knopskyder fra den, ind i livet og belyser tilværelsen, så skyggerne må vige.

Læs også Digte jeg har skrevet mens jeg har gået tur med min hundDet er som om jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet eller Det er som om jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet, hvis du kan lide Wivels digteLæs også Digte jeg har skrevet mens jeg har gået tur med min hund eller , hvis du kan lide Wivels digte.

Læs hele vurderingen