Bladene falder - 38 digte om at blive ældre

Når man bliver ældre er der tid til at spekulere over livets og dødens mysterier. Trods svækkelse og ælde er der glimt af små smil og rare tanker i livet, der stadig har masser af skønhed at byde på. Til læsere af reflekterende digte om at være ved vejs ende i livet.

Overskuelige digte i et ligefremt sprog om at blive og være gammel og ensom i en verden fuld af liv og skønhed. Selvom digtene handler om alderdommens skavanker og at være nærmere døden, er der også plads til uhøjtidelig og positiv undren over livets mysterier, som fx om tiden: "Langsomt lærer tiden os/at den går hurtigt" og om eksistensen: "Det er ikke det, at vi er væk/når vi er væk./Det må vi leve med".

Digtene emmer af både poesi, humor og trøst samtidig med, at de beskriver alderdommens til tider barske kendsgerninger. Det levede liv, ungdommen, synes langt væk, men digtene er befriet for klynk: der er stadig plads til undren og humor i dagligdagen. Ligeledes gør digtene det abstrakte menneskeligt og genkendeligt, fx digte om døden, som er "en venlig bondemand", der fra sin halmstol "ser ud over sine roemarker" eller Jesus, der "siger at det er/de blinde og døve/(...)/der skal arve Riget/Kan det være andre/end os gamle/han tænker på?" Digtene egner sig til både eftertænksomhed og smil, og de er oplagt til samtale til fx guidet fælleslæsninger.

Af andre digtsamlinger om at være gammel, kan fx nævnes Jørn Leths Det bliver ikke væk.

Læs hele vurderingen