Levnedsbeskrivelse om at leve livet med almenmenneskelige håb, længsler og ambitioner i en sårbar og udsat krop. For læsere af biografier og sygehistorier.
Norske forfatter Jan Grue, ph.d. i lingvistik og professor, har en medfødt muskelsygdom, som gør ham til kørestolsbruger. Med egne erindringer, andre tænkeres skrifter og kliniske notater fortæller Grue om sin opvækst i Oslo, forældrene, hjælpemidlerne, studierne og de mange udlandsophold. På trods af sin sygdom lever han nu et liv, hvor han er gift, far til Alexander og har et prestigefyldt job. Med henvisninger til især den amerikanske digter Mark O'Brien, som blev ramt af polio som 6-årig, skriver Grue om livet med en krop som er sårbar. "Da jeg læste Mark O'Brien første gang, var det med et stærkt ubehag. Han forbliver min skygge af mange grunde, med den vigtigste er, at han satte ord på en kropslig selvforagt, jeg nærmest ikke ville vedkende mig at føle".
Jan Grue skriver om sig selv, et almindeligt menneske i en ualmindelig krop. Et reflekterende, bevægende og berigende værk, der får én til at tænke over livet fra en anden og uventet vinkel. Grue har et eminent evne til at formidle følelser og tanker.
Andre biografier hvor sygdom går ind i identitetsopfattelsen er fx Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegnKvinden der rystede og Kvinden der rystede eller Historien om mine nerverAndre biografier hvor sygdom går ind i identitetsopfattelsen er fx Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn og eller Historien om mine nerver.