Jeg tør godt

Letlæsningsbøgerne er børnelitteraturens petitstof. Ikke som i pressen beretninger, der pirrer nysgerrigheden og læselysten, men oftest små episoder, som fortælles lidt omstændeligt ogstrækkes til et lille hæfte. Jeg tør godt er ingen undtagelse. Den handler om Signe, der holder ferie på en bondegård. Hun hjælper lidt til, slår en skål i stykker og er med, da soen skal fare. Somså ofte præsenteres læseren for et landbrug, som det så ud for 40-50 år siden. Det nævnes ganske vist, at Pilegården ikke er en almindelig gård, som bruger kunstgødning, men for de aldersklasser,bogen henvender sig til, befæster den et romantisk og forældet indtryk aflivet på landet. Den enkle tekst med klar og åben typografi rummer en del lange, men stort set lydrette ord og er derfortilgængelig for begynderlæserens teknikker. På plussiden tæller yderligere den unge læsers identifikationsmulighed med Signe overfor den rare mormor og den lidt skræmmende morfar. Ida Gantriis'tegninger liver op og passerfint til teksten. Bogen egner sig til frilæsning og læsetræning i 1.-3. klasse og specialundervisning.

Læs hele vurderingen

En let-læsningsbog i Aschehougs Læs dansk bøgerne, rød serie, som er beregnet til selvstændig læsning i slutningen af 2. klasse. Signe, der er ca. 6 år, er på ferie hos sin mormor og morfar,der har et økologisk landbrug med høns og grise. Emnet er Signes angst for den store so, og hvordan hun overvinder denne angst. Soen gør hende forskrækket ved at fare hen til rækværket og springeop, når hun kommer ind i stalden. Det viser sig, at soen skal fare, og sammen med morfar overværer hun begivenheden. Da otte små grise er kommet til verden, falder morfar i søvn, men pludseligkommer der nok en lille gris. Signe klarer ærterne - men den lille gris er dødfødt, og Signe tror, det er hendes fejl. Morfar får hende dog beroliget og udnævner hende til medhjælper -hendesstolthed herover hjælper hende til at overvinde angsten for soen. Udstyret er helt i top - en 'rigtig' lille bog med sort-hvide illustrationer af Ida Gantriis, der passer fint ind i bogensstemning. God, stor typografi og kortelinjer, men ingen stavelsesdelinger, selv om der optræder en del svære ord. Fin forside i farver, der viser episoden med grisen, der springer op ad rækværket.Den lille historie med Signe som jeg-fortæller har både spænding og humor, og emnet skal nok interessere målgruppen. En letlæsningsbog i den gode ende af skalaen.

Læs hele vurderingen