Romanen udkom første gang i 1901-02 og blev oversat umiddelbart derefter. I 1909 reviderede S.L. bogens 2. del, men den foreliggende nyoversættelse er stadig efter org.udg. Aktualiseret af Bille Augusts filmatisering foreligger romanen så på ny. Det store værk beskriver slægten fra Ingmarsgården i et landsogn i Dalarne i 1880erne. I 1.del skildres det kendte liv på landet, slægt efter slægt, årstidernes gang, hverdage og højtider - alt det fortrolige som sættes over styr, da en gruppe bønder bliver grebet af en åndelig vækkelse, der byder dem at rejse til Det hellige Land for at vandre i mesterens fodspor. I 2. del beskrives så det håbløse projekt i det fremmede land. Kolonisterne skal ikke alene vænne sig til et nyt klima, fremmede skikke, ukendte sygdomme, nyt sprog etc. - de skal også opgive den individuelle ejendomsret for at leve i et utopisk fællesskab. S.L. fortæller dette epos med et væld af detaljer, mange skæbner med Ingmar Ingmarsson som den centrale figur. Det er en skildring af store samfundsmæssige ændringer, af en livsforms ophør ved den vanskelige overgang til noget nyt, et tema der vel har lige så meget bud til læseren i dag, som ved sin fremkomst. Med hele spektret af følelser fremstår romanen fortsat som en stor og vedkommende læseoplevelse.