3. og sidste del af den kulørte serie der beskriver 14 dage i maj 1948, hvor staten Israel er erklæret, men hvor der stadig kæmpes blodige kampe om det Jerusalem som også araberne gør krav på. Godt 1200 sider bruges til at skildre 14 dages kamp; det har krævet en vældig research fra parret Thoene der i lighed med de andre mammutserier fra deres hånd kombinerer historisk viden med et mylder af såvel historiske personer som fiktive. Hvis denne type fiktion skal virke, kræver det at hovedpersonerne griber læseren og får lov at folde sig ud (også selv om det er nok så endimensionalt) og binde historien sammen. Og det synes jeg kniber gevaldigt i dette bind, hvor der simpelthen optræder for mange personer og hvor man skifter scene ustandseligt. - I dette bind står det endelige slag om Jerusalem hvor jøderne presses længere og længere væk fra først det hospital der var omdrejningspunktet i de forrige bind, siden fra den Hurvasynagoge der var selve symbolet for det jødiske folk. Moshe Sachar og hans gravide kone Rachel ser ud til at kæmpe forgæves sammen med de øvrige, udmattede forsvarere imod de arabiske brigader. Det er ikke blot nogle gader der kæmpes om, men selve den jødiske identitet og sjæl. Man er ikke et øjeblik i tvivl om at det også er her Thoene-forfatternes hjerte ligger.