Galway-krøniken startede med Kun floden løber frit (99/11), og her i andet bind lærer vi hovedpersonerne lidt bedre at kende, ikke mindst godsejer Joseph Connor Burke, som i bind 1 vandt det tabte familiegods tilbage. Nu skal han så forsøge at holde på det genvundne i en tid der byder på store konflikter. Irland i 1840'erne er et undertrykt land, og Joseph Burke gør sit i kampen for sit land. Han starter gælisk skole, taler for uafhængighed uden brug af vold og forsøger landbrugsreformer på sit gods. Samtidig må han kæmpe for sin kærlighed, for den rødhårede landsbyskønhed han har et godt øje til er ikke videre forhandlingsvenlig. Det ser dog ud til at ændre sig, da katastrofen rammer landsby og gods i form af en koppeepidemi. Bogens historiske baggrund er uden tvivl gennemresearchet, og derfor virker miljøet troværdigt. Personernes indre konflikter beskrives mere i dybden end i bind 1, og de bliver lidt mere end blot figurer. Konflikterne er dog stadig ikke særligt skarpt trukket op. Det er en tand bedre underholdning end bind 1, men har ikke den gode fortællings uimodståelighed, og stor litteratur er der ikke tale om.