Bøger / faglitteratur / erindringer

Jes Høgh, comeback til livet


Beskrivelse


Den professionelle fodboldspiller Jes Høgh (f. 1967) fortæller om den dag i 2007 hvor han bliver ramt af en blodprop, hans livs kamp for at genvinde førligheden og om hvordan sygdommen påvirker familielivet. Karrieren som fodboldspiller indgår også i beretningen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. dec. 2011

Der er relativt mange læsere til biografier om sportsprofiler. Denne kan formidles bredt blandt læsere af bøger fra bl.a. serien Virkelighedens verden, da den har fokus på sygdomsforløb.

Biografi om fodboldspilleren Jes Høgh (f. 1967) mange sikkert husker fra 57 landskampe inden en skade tvinger ham til karrierestop. Denne biografi er skrevet i et tæt samarbejde mellem JH og Kurt Lassen, der bl.a. har skrevet: Chefen : historien om Morten Olsen. Fokus for biografien er den dag i januar 2007, hvor et scanningsbillede viser den blodprop i hjernen som skæbnen byder ham. Blodproppen opstår uden varsel i en seng på et hotelværelse og JH's daværende kone Kamilla er kvinden, der nærmest mirakuløst redder sin mands liv. Bogen følger sygdomsforløbet, hvor JH som kun 40-årig pludseligt er lammet. Selvfølgelig handler det også om en fantastisk fodboldkarriere, og det private biografiske liv, men den vigtigste kamp er JH's vej tilbage til livet. I sit forord skriver KL bl.a. om den store personlige betydning samarbejdet med JH har haft og han fortæller bl.a.: "Det er første gang, Jes Høgh sætter ordene i sammenhæng til en fortælling. Også for sin nærmeste familie".

Sammenlignelig med andre sportsbiografier og fx om et sygdomsforløb Sejren : en skæbnefortælling om kræft af Ole Okke.

Det er en både bevægende og barsk biografisk fortælling, der dog heldigvis varmer med sin skildring af en nødvendig stor fighter-vilje, som i sygdomsforløbet er mere påkrævet end nogensinde. Lånere på de fleste biblioteker.


Jyllands-posten

d. 8. feb. 2012

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 8. feb. 2012