Bøger / skønlitteratur til børn

Jespers farfar


Beskrivelse


Billedbog i farver. Jesper er til farfars 85-års fødselsdag på alderdomshjemmet. De voksne behandler farfaderen som et barn, men Jesper og farfar forstår hinanden - trods aldersforskellen.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen (børn)

d. 18. dec. 2018

En sommerdag kører Jesper og hans forældre på besøg på alderdomshjemmet. Jespers farfar fylder 85. Jespers forældre kommer af pligt -de forklarer Jesper, at hans farfar er gammel og ikkerigtig kan passe på sig selv. De taler nedladende til den gamle mand, og han negligerer dem nærmest. Han går tur med Jesper i parken og indvier ham i sin hemmelighed: forklædt i hvid jakke,bredskygget hat og solbriller kan han forlade parken, hvilket ellers er forbudt, og gå en tur ned til havnen. / Historien virker ret barsk, fordi den er så præget af mangelen på forståelse mellemgenerationerne. De lever i hver sin verden. Tilsyneladende exi-sterer der en forståelse mellem Jesper og den gamle - men den er alene baseret på, at de er fælles om at befinde sig i en umyndiggjortposition. Den temmelig omfattende, lidt filosofiske text er sat på venstresiderne. Billederne af Fibben Hald er helsides akvareller, koncentreret omkring den gamle mand i farvemæssigt udflydendekulisser./En usædvanlig ogtotalt usentimental billedbog, der lægger op til mange snakker med de 5-9 årige. Tværformat 21 X 30 cm.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 18. dec. 2018

Jespers farfar er historien om de voksnes formynderi over børn og især gamle. Farfar har 85-års fødselsdag og får. på alderdomshjemmet besøg af søn og svigerdatter samt barnebarnet Jesper, dersammen med farfar lister ned i parken. Her hører Jesper om livet og autoriteterne. I et gammelt hus forklæder farfar sig og går alene ned i havnen. Jesper går tilbage til forældrene. Det er enoplæsningsbilledbog med gode, klare atmosfærefyldte farvetegninger og et noget specielt tema om alderdommen, der allierer sig med barndommen mod de voksnes om end ikke tyranni, så dog formynderi.Ung og gammel forstår hinanden, de taler samme sprog. Begge er de overflødige i det ulykkelige, stressede samfund, hvor ingen har tid til hinanden. Den voksne oplæser bør nok tænke extra over dentekst han/ hun har i hænderne.


Folkeskolen

årg 97, nr 15/16

af

af

Merete Kristiansen

årg 97, nr 15/16


Politiken

d. 20. aug. 1980

af

af

Ingerlise Koefoed

d. 20. aug. 1980


Lands-avisen Aktuelt

d. 14. apr. 1980

af

af

Steffen Larsen

d. 14. apr. 1980


Vestkysten

d. 15. feb. 1980

af

d. 15. feb. 1980


Information

d. 15. apr. 1980

af

af

Anna Poulsen

d. 15. apr. 1980


Ekstra bladet

d. 25. feb. 1980

af

af

Eva Glistrup

d. 25. feb. 1980