Bøger / faglitteratur til børn

Jesus og kristendommen


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2002

af

af

Britta Liboriussen

d. 8. aug. 2002

Udgivelse i serien Store religiøse ledere. Samme udstyr som seriens øvrige bind. I 7 korte kapitler med hver deres overskrift fortæller forfatteren historien om Jesus. Der er kapitler om, hvad kristendommen er, om Jesu liv og lære, om de hellige tekster, hellige steder, fester og højtider og om kristendommen i dag. Under Jesu lære er der særlig omtale af Bjergprædikenen, lignelser og mirakler. Bag i bogen ordliste, liste over bøger, Internetsider og film og stikord. Teksten er illustreret med flotte, relevante illustrationer i farver. Børn og unge fra ca. 12 år får her en kortfattet og lettilgængelig beskrivelse af personen Jesus og af kristendommen. Bogen er oversat fra engelsk, men der er indsat oplysninger om den danske folkekirke. Bogen virker spændende og inspirerende og kan fint anvendes som en introduktion til Jesus og kristendommen. Også for børn fra andre kulturer. Børneafdelingerne har mange bøger om Jesus og kristendommen. Denne udmærker sig ved sin lettilgængelige og inspirerende tekst og ved sine mange flotte illustrationer. Et fint supplement til de mange andre bøger om emnet.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2002

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 8. aug. 2002

Bogen er opbygget som de øvrige titler i serien. Der gives således en noget mere detaljeret gennemgang af hovedpersonen end i tidligere titler om emnet. Bogen vil derfor kunne supplere disse, og den vil være anvendelig til selvstudier fra 7. klassetrin. Efter en kort præsentation af kristendommen følger beskrivelser af Jesus ́liv og hans lære. De hellige tekster og steder behandles i selvstændige kapitler, og der sluttes af med en gennemgang af fester og højttider samt en kort beskrivelse af kristendommen i dag. Brødteksten er forholdsvis kortfattet sat énspaltet i en læsevenlig typografi. Dog er det typografiske helhedsbillede temmelig uskønt idét der bruges forskellige typografier i overskrifter, brødtekst, billedtekster, citater og tekstbokse. Illustrationerne er fortrinsvis gengivelser af historisk materiale som i bogens sidste kapitler er suppleret med nutidige farvefotos af dokumenterende karakter. Bogen rummer en udmærket ordliste, litteratur- og adresseliste samt stikordsregister. Omslaget er som bogens tekstbillede noget rodet.


Efterskolen

Årg. 36, nr. 7 (2003)

af

af

Birgitte Refshauge Kjær

Årg. 36, nr. 7 (2003)


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)

af

af

Torben Møllenbach

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)