Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Joel og Io : en kærlighedshistorie


Beskrivelse


Joel og Io går på samme skole. De har aldrig lagt mærke til hinanden før den tirsdag, hvor Joel bliver forelsket. Han kigger lige ind i Ios mørke øje, og de udvikler noget, der måske er mere end venskab?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2015

af

af

Marianne Agger

d. 7. juli 2015

En poetisk, lille kærlighedshistorie om to børn, der pludselig får øje på hinanden. Til fritidslæsning og skolebrug for børn på ca. 6-9 år.

Bogen er nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2015. Den fortæller om drengen Joel og den et år ældre pige Io. De går på samme skole, men har aldrig lagt mærke til hinanden før den tirsdag, hvor Joel bliver forelsket. Han får øje på Io og kigger lige ind i hendes mørke øjne. De begynder at snakke sammen og mærker en tiltrækning mod hinanden, selvom Io mener, hun er for gammel til at lege med Joel. De leger kærester og kysser. En form for kys, der består af luft og vand, som Io senere beskriver det, da hun desværre må fortælle Joel, at hun skal flytte.

En fin fortælling om det venskab og den første, spirende kærlighed, der kan opstå i 2./3. klasse. Forelskelsesfasen beskrives på en rørende og sød måde, og man fornemmer, hvad der er på spil mellem børnene i deres verden, hvor venner, forældre, skole, omdømme og køn har stor betydning. Teksten er velkonstrueret med korte, præcise sætninger suppleret med dialog. Tegningerne har sin egen stil og hænger godt sammen med teksten. To steder er der en tegneseriesekvens, som giver ekstra liv til en situation.

Bogen er unik i sin stil og med det emne målrettet børn fra 6 år, er det ikke let at sammenligne med andre. En anden god bog om forelskelse for lidt ældre børn er fx Thors Rødt hjerte blå sommerfugl.


Berlingske tidende

d. 8. nov. 2015

af

af

Kari Sønsthagen

d. 8. nov. 2015


Weekendavisen

d. 17. juli 2015

af

af

Damian Arguimbau

d. 17. juli 2015