Bøger / skønlitteratur til børn

Johanna er jaloux


Beskrivelse


Billedbog. Johanna leger med Li. En dag får Li en fin blomst i håret, så Johanna ikke kan kende hende. Hun bliver jaloux, men så indser hun, at hun selv har fine ting, som Li ikke har.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2014

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 5. mar. 2014

Billedbog om jalousi og misundelse for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

I denne 5. billedbog om Johanna har familien fået nye naboer, bl.a. pigen Li, som Johanna leger med. En dag ser Johanna, at Li bliver friseret af sin mor og får en meget smuk lyserød blomst i håret. Johanna synes nu, at Li slet ikke ligner den gamle Li, og hun bliver misundelig og jaloux. Hun vil prøvet at komme til at ligne Li, men det lykkes ikke rigtig, men mor får hende til at lege med sine egne fine ting, og da Li kommer for at lege, er jalousien og misundelsen glemt. Bogens konklusion om, at man ikke nødvendigvis kan få det, andre har, og at Johanna har sine egne ting, som hun kan være glad for, formidles fint i den korfattede, velskrevne tekst. Bogen er som tidligere bind illustreret med karikerede, rare, farvelagte stregtegninger i en bevidst barnlig og naiv stil, der passer fint til historien.

Der findes rigtig mange billedbøger om jalousi. Mange handler om at få søskende eller om konkurrerende venner. Konflikten i nærværende bog kan minde om tilsvarende temaer i billedbøgerne Jeg er misundelig, 2013, og Sally Solsort, 2007.

Alt i alt en stilfærdig og hyggelig billedbog om to konfliktfyldte emner: Jalousi og misundelse. Bogens bevidst barnlige illustrationer er sammen med den stilfærdige tekst med til at fastholde en venlig tone, som kan gøre det lettere at drøfte et emne, der er særdeles relevante for målgruppen.