Med Filihunkat afsluttede Jette Drewsen romanserien om Ella, og i den nye roman her har hun skabt et helt andet univers. På den ene side er det en roman om en skuespillertrups arbejde med en teaterforestilling, som beskæftiger sig med temaet flygtninge, og på den anden side drejer det sig om en række vidt forskellige mennesker, deres private følelser, kærlighed, livsholdninger og tanker. Vi følger en teatertrup fra de første famlende prøver til det færdige resulat og premieren. Prøverne på stykket foregår i starten på et hotel på Bornholm, hvor hele truppen er indlogeret. Ved hjælp af improvisationer og forskellige øvelser bliver rollerne fordelt, og samtidig nærmer skuespillere og instruktør sig hinanden. De oplever, at arbejde og personlige konflikter bliver blandet sammen, ind imellem i så høj grad, at det kan være svært at se, hvordan de kan arbejde videre sammen som en gruppe. Men ligesom det lykkes for instruktøren Lulu at få skabt et team, hvor alle giver noget til fællesskabet, sådan lykkes det også for Jette Drewsen at få skabt en helhed og sammenhæng i romanen. Hendes vidt forskellige personer er meget overbevisende skildret, vi lærer dem at kende på godt og ondt. Når dertil lægges Jette Drewsens fine sans for sproget og dets detaljer, så bliver det et godt resultat.