Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Joschka, det syvende kavaleri


Beskrivelse


Joschka, holdets yngste spiller, kommer i strid med skaterne i byen. Men Willi lægger en plan og til sidst er det kun Joschka, det 7. kavaleri, der kan redde fodbold-røddernes ære.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2008

af

af

Martin W Hansen

d. 2. juli 2008

Serien De vilde fodboldrødder magter stadig at underholde, især drenge, fra 10 år, eller fra 8 år hvis bøgerne læses højt. Bogens forside vil som sædvanligt sælge sig selv til målgruppen.

Dette er så niende bind i serien om de vilde fodboldrødder. Her følger vi så holdets yngste spiller, Joschka. På sin fødselsdag kommer han i klammeri med byens frygtede skater-slæng, Flammehuerne. Lederen Gonzo sværger at udslette fodboldrødderne, og der lægges dermed op til holdets største udfordring til dato. Langt hen i bogen ser det da også ret skidt ud for dem, men så lægger deres træner en plan, og det bliver Joschka selv, fodboldrøddernes syvende kavaleri, der redder dagen, og alle ender som venner. Bogen følger seriens vanlige stil, og humor og holdånd er stadig centrale værdier i fodboldrøddernes verden. Sproget er godt og letlæseligt Bagsideteksten er fængende og alt i alt er det endnu et bind, der ikke kommer til at stå på hylden længe.

For en lidt ældre målgruppe kan man anbefale Glenn Ringtveds Dreamteam.

Et rigtigt godt niende bind i serien, der bestemt holder de foregående binds kvaliteter.