Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jul i Nisseskoven


Beskrivelse


Alfred møder Gammelskæg i skoven. Gammelskæg tryller Alfred lille og tager ham med på besøg hos nisserne i Nisseskoven under juleforberedelserne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2003

af

af

Lis Eriksen

d. 19. dec. 2003

Britt Wehlast er med denne julebog debutant i dansk børnelitteratur. Bogen er til højtlæsning for de 4-8-årige børn, der med en god formidling vil kunne more sig i selskab med drengen Alfred, der kommer på besøg i Nisseskoven hos Gammelskæg og de andre nisser. Alfred er på gale veje og stikker først det ene ben igennem isen og så det andet. Gammelskæg hjælper Alfred ud af den uheldige situation og tryller ham lille og herefter lige lukt ind i Nisseskoven. Her oplever Alfred juleforberedelserne hos nisserne bl.a. brunkagebagning, der for Alfreds vedkommende ikke spænder så godt af. Teksten er til højtlæsning, dog kan en sparsom grammatisk tegnsætning i passager virke hæmmende for en flydende oplæsning. Illustrationerne, der lyser op (i røde nissefarver...) på hver side, er let karikerede stregtegninger i en barnlig streg, der stemmer overens med handlingen. Forsidebilledet viser en fræk, lille nisse i et rigtigt skov-snelandskab. Bagsideteksten resumerer kort og præcist bogens handling. Og, som der står til sidst: "Men Alfred bliver bekymret. Kan han mon fejre jul med sin mor og far?" Ja, det kan han da - og var hele juleeventyret mon bare en drøm?.



Informationer og udgaver